Navn på trådløst netværk
Angiv det netværksnavn (SSID), som printeren/multifunktionsmaskinen skal tilknyttes.

Hvis enhedens kommunikation foregår i et Ad hoc-netværk, og der ikke er noget access point, skal du aktivere indstillingen ”Dette er et Ad hoc-netværk, og der er ikke noget access point”. Hvis du vælger denne indstilling, skal du også vælge den netværkskanal, du bruger, manuelt. Hvis du ikke ved, hvilken netværkskanal, du bruger, skal du se den dokumentation, der fulgte med computeren, og kigge efter oplysninger om kanalindstillinger.

En personlig firewall beskytter computeren mod hackerangreb. Hvis du bruger en personlig firewall på computeren, og den forhindrer dig i at finde trådløse netværk eller enheder i det trådløse netværk, anbefales du at deaktivere denne firewall midlertidigt.

Ved at deaktivere firewall'en er der imidlertid risiko for, at computeren udsættes for angreb, indtil du genaktiverer firewall'en. Du anbefales derfor at afbryde forbindelsen mellem access point og internettet, før du deaktiverer firewall'en. Det gøres ved at koble access pointet fra den Ethernet-hub/-switch, det er tilkoblet, eller koble access pointet fra det SDL- eller kabelmodem, der sørger for din internetadgang.
image