Trådløs opsætningsmetode
Den sikreste måde at konfigurere enhedens trådløse indstillinger på, er at slutte den til din pc med et USB-kabel eller at slutte den til dit kabelførte netværk med et standardnetværkskabel. Efter konfigurationen kan kablet fjernes.
Hvis du ikke har mulighed for midlertidigt at slutte printeren/multifunktionsmaskinen til et kabelført netværk, skal du midlertidigt omkonfigurere computerens trådløse indstillinger (Ad-hoc), så den kan kommunikere direkte med den ukonfigurerede printer/multifunktionsmaskinen. Det betyder, at din computer kortvarigt kan være sårbar over for uautoriserede trådløse brugere i din nærhed. Denne metode bør kun anvendes af avancerede brugere og kræver en vis teknisk forståelse af netværk.